Mentoring af fotografer

Er du på vej til en kvalifikation i Dansk Fotografisk Forening (dff) eller Federation of European Photographers (FEP) – så kan jeg måske hjælpe dig!

Vil du gerne styrke din indsats i billedkonkurrencer – så kan jeg måske også hjælpe dig.

Kvalifikationspaneler har jeg bedømt mange gange, mest i FEP, siden 2009. Dengang hjalp jeg også med at grundlægge dff’s kvalifikationssystem, som jeg var første leder af og nu igen leder.

Har haft æren og fornøjelsen af at bedømme flere hundrede paneler.

En kvalifikationsrejse i Dansk Fotografisk Forening, og hvor mentoring ønskes, starter med en samtale med mig. Her vil vi tale om hvordan du får den mentoring, der er bedst for dig – herunder hvem der skal fungere som din mentor (og det er ikke automatisk mig).

Konkurrence bedømmelse har jeg aktivt været en del af i mere end 20 år, i starten som dommer, senere også ofte som Overdommer/Jury Chair i f eks FEP Photographer of the Year (Chair & dommer), dff Billedkonkurrence (Chair & dommer), SM Fotografi (Chair & dommer), World Photographic Cup (Chair + Competition Committe medlem, Governor & IT), Colour Art (Chair & dommer), Nordiska Forbundet for Fotografi (dommer), Norges Fotograf Forbund (dommer), European Union (dommer) samt diverse konkurrencer (dommer) i Kina, Australien, Frankrig etc.

Leder idag dff Billedkonkurrence også som Overdommer/Jury Chair og er medlem af WPC Competition Committee.

Som en del af mit frivillige arbejde i Dansk Fotografisk Forening laver jeg mentoring med henblik på opnåelse af en kvalificering og/eller deltagelse i billedkonkurrencer.


Har gennem årene haft fornøjelsen af at være mentor for mange fotografer på rejse til en sådan kvalificering – en anderkendelse af et opnået højt kvalitativt niveau. En spændende rejse at være på. Har været mentor for fotografer fra Belgium, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Norge, Slovakia, Sverige & United Kingdom.

Mentoroing foregår på dansk eller engelsk

Vi fokuserer på at opnå en kvalifikation hos dff eller FEP – eller på hvordan du kan styrke din deltagelse i fotokonkurrencer.

Hvad er et panel? Hvordan opretter og sammensætter man et panel?
Hvad ser dommerne efter i en billedkonkurrence?

Processen er individuel og designet specifikt til dig.

Du definerer og vi diskuterer en retning at gå i… kontakt mig for en samtale!