Hvorfor skal vi vælge dig til at lave vores firmabilleder?
Det
skal I heller ikke - men det kunne I gøre, hvis det I ønsker er et med- og modspil omkring kommunikation med billeder.
Jeg kan nemt komme, lave nogle billeder og gå igen - men det bedste resultat skabes i et samspil om jeres ønsker og behov. Det er bedst for jer, sjovest for mig - og det der "holder" længste.
De erhvervskunder jeg har, hvor dette samspil er kørende, er også de kunder jeg har haft i længst tid - og hvor jeg tror vi har mest glæde af hinnanden.
Jeg leverer gerne "hverdagsopgaver" - men er også med på udfordringen i at udvikle en stil eller et tema - måske lave en udsmykning - for tingene er også noget andet end det man bare ser.